23.07.2016

my trip to brighton


For et par uger siden valgte jeg at tage en heldagstur til Brighton sammen med min veninde. Brighton ligger syd for London, og det tager knap en time med tog fra netop London af. Brighton er i modsætning til London en kystby, og jeg tror at mange kender byen netop for sin pier. Jeg var faktisk overrasket over hvor mange turister der var i byen. Hvis man kigger efter togbilletter i god tid, så kan man faktisk få dem til billige penge. 
Vores tog kørte ved nitiden, så jeg nåede kun lige at gribe et stykke brød, iden jeg smuttede mod togstationen, så da vi ankom til byen var vi naturligt begge sultne. Vi gik rundt i lidt tid og kiggede på de forskellige caféer, inden vi kom forbi Wai Kika Moo Kau, som er en vegetarisk og vegansk café, hvor vi hurtigt spottede deres "mini" breakfast til blot 4,5 pund, så dette måtte vi jo have. Vi fik en full english vegetarian breakfast, men alt der normalt hører til en rigtig engelsk morgenmad (det skulle vel prøves inden jeg forlader London efter et år?!) Morgenmaden mættede super godt og smagen var i top, så caféen kan helt klart anbefales. 
Senere smuttede vi ned til Brighton Pier, som selvfølgelig skulle opleves nu vi var draget hele vejen til Brighton. Til trods for kold blæst og vind, så var stemningen dernede virkelig hyggelig. Vi vandrede lidt rundt og tjekkede det hele ud, og vi var da også inde i spillehallen, hvor vi spillede lidt for mønter som vi fandt rundt omkring, haha. 
Efter en sen frokost var der ikke rigtigt nogen af os, som var specielt sultne, men vi havde begge lyst til vafler, så vi indledte en jagt på steder der solgte vafler. Bedst som vi var ved at give op, og bare finde noget andet at spise, så kom vi forbi Jojo's Gelato, hvor vi begge fik en kæmpe vaffel med banan, nutella og is. Mums var det, men det var simpelthen for store portioner til at vi kunne spise det hele. Igen et sted jeg helt klart vil anbefale hvis man kommer til Brighton. Derefter gik turen tilbage til London efter en lang dag. Har du været i Brighton før? Hvad synes du om det? Hvad synes du om indlægget?

Follow

1 kommentar:

  1. I wanna go back to Brighton so baaad! Love love love your first picture by the way ! xx
    Lucie

    SvarSlet